top of page
  • Forfatters billedeMarie Ærø-Larsen

Ragnarok i kongressen

Af joachim Bruun Rasmussen

 

Torsdag den 7. januar 2021 fremkom en større mængde billeder af hvad der tydeligvis var en kunstnerisk afbildning af ragnarok, fuldendt med en sand viking iført horn, pels og ansigtsmaling.

Omgivelserne samt realismen i disse billeder, ledte dog læserne af diverse medier verden rundt til den mere ængstelige sandhed, at den amerikanske kongres i Washington havde været under angreb på dagen hvor Joseph R. Biden, skulle anerkendes som Amerikas nye præsident. Opfordringen til at marcherer mod kongressen i protest var, til ingens overraskelse, kommet fra Donald J. Trump, som i dagens anledning var udstyret med et postkasserødt slips og sorte læderhandsker. "...after this we're gonna walk down and i'll be there with you. We're gonna walk down to the Capitol" blev opfordringen som Trump fik givet, og selvom hele publikummet fulgtes sammen imod kongressen, var der ingen Trump at finde. Det skulle dog ikke stoppe nogen.

Klokken var 13:36 da blandingen af Trump-tilhængere, QAnon konspirationsteoretikere og klassiske republikanere ankom til pladsen foran Capitol Hill. Modstanden fra politi, militær og sikkerhedsvagter beskrives som varierende i følge flere kilder, og de protesterende fik på forskellig vis tiltvunget sig adgang til bygningen. Der blev blandt andet lagt videoer op på Twitter af døre og vinduer, som blev sparket ind og ødelagt. En af disse videoer portrætterede en af de ydre døre, som ser ud til at være på grænsen til at sprænge op. Jim Newell, som lagde billedet op, havde efterladt den relevante overtekst: "Holy shit".

Da de protesterende, efter en sølle time, fik indtaget kongressen fremkom en klassisk tanke hos de sejrende revolutionære. "Hvad gør vi nu?". Hvad der fulgte, var fuldkommen forvirring og kaos imellem de fastelavns påklædte deltagere, som indtog diverse kontorer og politiske kamre for at tage selfies, til lyden af fælles sang i hallerne.

Ved dagens slutning, var det vigtigste spørgsmål selvfølgelig hvad denne protest havde opnået? Den skræmmende sandhed er her, at lige meget hvor meget de protesterende tror de udrettede, så ledte dette angreb udelukkende til en fortsat ekstremistisk polarisering af folket og mordet af fem uskyldige borgere. At bygningen, som burde repræsentere det Amerikanske demokrati blev indtaget den 6. januar 2021 var, om ikke andet så, et bevis på den kritiske tilstand Amerika befinder sig i. Om Joseph R. Biden vil være i stand til at rette op på denne tilstand, vil tiden vise.


16 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page