Af Anna Gad Hvas
Hele verden er i dag påvirket og ramt af corona-pandemiens ødelæggelser og brutalitet. Vores hverdag er ikke den samme som den nogensinde har været før, og bliver det nok heller ikke igen. Som restriktioner bliver forlænget, mundbind bliver påkrævet og afstanden bliver større, lærer vi os selv og vores nærmeste bedre at kende, samtidig med at venner og bekendte flyder længere og længere væk. Vi opdager, hvad der betyder noget for os og lærer, at det vi før tog forgivet måske aldrig kommer igen. Når pandemien på et tidspunkt i år 20- gud ved hvilket årstal- når sin ende, er denne læringsproces vigtig at huske.
Tusindvis af erhverv har været i dyb krise som effekt af pandemien. Mink-avlere, der har mistet hele deres livsværk, restaurantejere, som har måtte lukke butikken, da restaurantbesøg blev forbudte og mange, mange firmaer, der har måtte have utallige fyringsrunder og afskedigelser, fordi indtjeningen var for lav. For bare et år siden var denne verden uvirkelig og vi havde friheden til at gøre hvad der passede os, når det passede os. Men i dag er den virkelighed anderledes.
Kulturminister Joy Mogensen har af flere omgange udtalt, at ”kulturen må tilsidesættes” i pandemien og at ”det ikke er det vi skal tænke på lige nu”. Mange er dybt oprørte over at kulturministeren selv undsiger kulturen som samfundspart, og jeg er, ligesom dem, forarget. For det er netop nu, at vi har brug for kulturen. Det unikke, som kulturen kan, er at binde os sammen. Den giver os oplevelser, indtryk, følelser, tanker, udfordring, som vi deler med hinanden. Kulturen er i høj grad med til at oplyse os og reflektere over tanker, store som små. Om det er på et museum, til koncert, i teatret eller noget helt fjerde, så er det noget vi deler. Og det er unikt.
I denne tid, hvor vi skal være sammen hver for sig, nytter det ikke noget at undsige en af de ting, der binder os mest sammen. Det er nu man skal udfordre og omvende forestillingen om hvad kultur er og gøre det til noget, vi kan nyde godt af netop hver for sig. Vi ser fx mange musikere, der finder på alternativer til aflyste koncerter og bruger instagram, bilkoncerter og diverse platforme til at komme ud med musikken på anden vis. Og den indstilling skal inspirere. For kunstnerne handler det om, at de skal have en indtjening for at overleve. Det gør det ikke direkte for den enkelte borger, men på længere sigt, er jeg overbevist om, at kulturen vil gøre karantænelivet og afstanden lettere at håndtere.
Det er nu, vi skal vise kulturens vigtighed og styrke, og bruge dets evne til at skubbe grænser og bryde rammer som en mulighed for at bringe kulturens magi og farve ind i de efterhånden grå sind rundt i vores smukke land.